Indvindingsoplande

Indvindingsoplandene er defineret som de områder i det primære magasin, hvor grundvandet strømmer til et vandværks indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande defineres som de områder på terræn, hvor der infiltrerer vand ned til det primære grundvandsmagasin. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er bl.a. afhængig af indvindingsmængdens størrelse.

Med udgangspunkt i de opstillede grundvandsmodeller, er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for de enkelte vandværker i Albertslund Kommune, se Figur 3-5. For de to almene vandværker i Albertslund Kommune, er indvindingsopland for Herstedøster Vandværk beregnet med Herlev-Glostrup model /14/, og indvindingsopland for Vridsløselille Vandværk beregnet med Smørum-Ballerup model /12/.

Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk/kildeplads og i, at der indvindes fra de nuværende aktive boringer med den tilladte indvindingsmængde.

Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande fra Herlev-Glostrup model er beregnet ved "backward tracking" af partikler defineret i de filtersatte lag i indvindingsboringerne. I hver beregningscelle med indvindingsboringer er der indlagt 1000 partikler. Partiklerne er derefter fulgt ved partikelbaneberegninger fra boringerne til grundvandsspejlet nær terræn. Modellen er kørt i 200 år. For Smørum-Ballerup er der brugt "forward tracking", hvor der ved start er placeret 25 partikler per modelcelle i det øverste beregningslag samt 10 partikler per modelcelle i de resterende beregningslag. Smørum-Ballerup model er kørt i 500 år i simulering af indvindings- og grundvandsdannende opland.

De administrative indvindingsoplande er optegnet ved at tillægge oplandene, beregnet med partikelbanerne, en bufferzone på 100 m samt tillægge en bufferzone på 300 m omkring indvindingsboringerne.

De grundvandsdannende oplande er stort set sammenfaldende med indvindingsoplandene, hvis der ses bort fra bufferzonerne anvendt til optegning af de administrative indvindingsoplande. Dette skyldes, at der ikke er nogen større sekundære magasiner mellem terræn og det primære magasin, som kan medføre horisontale strømninger, og at der kun er meget begrænsede områder med opadrettet gradient fra det primære magasin i kalken.

Figur 3-5 Modelberegnede administrative indvindingsoplande samt grundvandsdannede oplande