Gå til hovedindhold

Geologiske forhold

Læs mere om de geologiske forhold i Albertslund Kommune

  • Læs op

Indhold

    Hydrostatigrafisk model

    I forbindelse med Trin 1 kortlægningen for Herlev-Glostrup Kortlægningsområde er der udført en opdatering af den eksisterende hydrostratigrafiske model for området /13/. Den hydrostratigrafiske model for Smørum-Ballerup Kortlægningsområde /11/ blev derefter udført med en sømløs overgang til modellen for Herlev-Glostrup. Den opdaterede geologiske model for Herlev-Glostrup og Smørum-Ballerup indgår således i den samlede geologiske/hydrostratigrafiske DK-model Sjælland.

    En principskitse, der viser geologien i Albertslund Kommune ses på Figur 3-1. De kvartære sandlag er vist med hhv. gult og lyserødt, mens brun angiver moræneler. Grøn angiver kalkaflejringer.

    Den hydrostratigrafiske model er udgangspunkt for opsætningen af den hydrologiske model, se Tabel 3-1. I den hydrologiske model for Smørum-Ballerup Kortlægningsområde og indvindingsop-land til Vridsløselille Vandværk er der brugt 10 af de 14 lag i Sjællandsmodel, hvorimod i Herlev-Glostrup Kortlægningsområde er der brugt 6 af de 14 modellag. I området dækket af Herlev-Glostrup Kortlægning er kalken (Skrivekridt og Danienkalk) opdelt i tre lag af hensyn til opdeling af sprækkeintensitet.

    Fig 3-1 Principskitse af den hydrostratigrafiske model

    Terrænoverflade

    Terrænet i Albertslund Kommune er meget fladt med undtagelse af de kunstigt anlagte Hersted Høje. Der ses desuden en gradient ned mod St. Vejleå og Køge Bugt mod syd.

    De terrænnære jordlag består overvejende af moræneler, mens der er postglacialt ferskvands-tørv langs vandløb og i søer. Der findes også mindre lommer af smeltevandssand og -grus, som giver en hurtigere nedsivning af overfladevand.

    Prækvartæroverflade

    De prækvartære aflejringer, der udgør de primære grundvandsmagasiner, er fra perioderne Kridt og Palæogen, og de stratigrafiske enheder udgøres af henholdsvis Skrivekridt og Danienkalk. Danienkalk er en fællesbetegnelse for en række kalkbjergarter, men består i kortlægningsområdet fortrinsvist af bryozokalk. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der primært består af aflejringer fra den sidste istid. Grænsefladen mellem Danien og Kvartær udgør prækvartæroverfladen i det kortlagte område.

    Prækvartæroverfladen følger overordnet terrænoverfladen. Der er således ikke tegn på tilstedeværelse af begravede dale eller andre overordnede strukturer i kalken.

    Danienkalken varierer i tykkelse fra op til ca. 40 m og ned til 5 m længst mod sydvest ved Val-lensbæk. I Skrivekridtet, under Danienkalken, er der flere aflejringer af mergellag, som kan virke vandstandsende, hvor Kolbygårdmergel er den meste udbredt.

    Lertykkelseskort

    Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af lerdæklaget over det primære kalkmagasin vist i Figur 3-2.

    Som det ses, er lerdækket generelt tyndt i området, og i langt de fleste steder er tykkelsen under 15 m. Langs vandløbsdalene er der sket erosion af lerdækket, og her ses flere steder tykkelser på under 5 m. Det er kun omkring Hersted Høje og Risby Mark i den nordvest del af kommunen

    Fig 3-2 Akkumuleret lertykkelse

     

    Tabel 3-1 Tolkede lag i den hydrostratigrafiske model for Smørum-Ballerup

    Lag nr. NOVANA modellen Rumlig geologisk model Rumlig beskrivelse Definition af modellag
    1 Toplag Zoneres ud fra jordartskortet De øverste 3 meter under terræn
    2 Ler 1 Det øvre lerlag, primært be-stående af moræneler Defineres af bunden af topla-get og Top_Sand1
    3 Sand 1 Det øverste sandlag, udgør større og mindre, højtliggende magasiner, der som regel ikke hænger sammen Defineres af Top_Sand1 og Bund_Sand1.
    4 Ler 2 Lerlag af regional udbredelse Defineres af Bund_Sand1 og Top_Sand2.
    5 Sand 2 Dybereliggende magasin, ofte regional udbredelse Defineres af Top_Sand2 og Bund_Sand2.
    6 Ler 3 Lerlag af regional udbredelse Defineres af Bund_Sand2 og Top_Sand3.
    7 Sand 3 Dybereliggende magasin, ofte regional udbredelse. Udgør det nederste kvartære maga-sin i Smørum-Ballerup Kort-lægningsområde Defineres af Top_Sand3 og Bund_Sand3.
    8 Ler 4 Adskiller Sand3 og prækvart-æret. I områder med sand4, adskiller laget sand3 og sand4. Defineres af Bund_Sand3 og Top_Sand4.
    9 Sand 4 Dybe sandforekomster, ofte i dybe dale. Optræder ikke i Smørum-Ballerup Kortlæg-ningsområde. Defineres af Top_Sand4 og Bund_Sand4.
    10 Ler 5 Adskiller Sand4 og prækvart-æret. Optræder ikke i Smø-rum-Ballerup Kortlægnings-område. Defineres af Bund_Sand4 og Kerteminde_Mergel.
    11 Kerteminde mergel Vandstansende mergellag, der ikke optræder i Smørum-Ballerup Kortlægningsområde. Defineres af Prækvartærover-fladen og bund_Kerteminde_Mergel.
    12 Lellinge grønsands
    -sandskalk    		 Kalkholdig magasinbjergart, der ikke optræder i Smørum-Ballerup Kortlægningsområde. Defineres af bund_Kerteminde_Mergel og bund_Lellinge Grønsand
    13 Danienkalk Prækvartære kalkaflejringer Defineres af og bund_Lellinge Grønsand og bund_Danienkalk
    14 Skrivekridt Prækvartære kalkaflejringer, hvis grænser ikke har kunnet modelleres i Smørum-Ballerup Kortlægningsområde. Defineres af bund_Danienkalk og modelbunden